H. C. Nordahl

Archive for november, 2009

Sophie Løhde på valgkampsvist

Fra HillerødPosten:

HC

Torsdag var folketingemedlem Sofie Løhde (V) kommet til Hillerød for at støtte partifællen Hans Christian Nordahl (V) i hans bestræbelser for at komme i byrådet

Torsdag sidst på eftermiddagen havde byrådskandidat Hans Christian Nordahl (V) sat folketingsmedlem Sofie Løhde (V) stævne på Torvet i Hillerød. Sammen skulle de dele valgmateriale ud til forbipasserende og tale Venstres kommunalpolitik med forbipasserende. Da Hillerød Posten kikkede forbi Torvet, hvor mørket havde sænket sig i takt med temperaturen, trak trekløveret indenfor på Cafe La Belle Vie for at få en snak og en kop varm chokolade.

Torvet vækker minder

“Når jeg sidder her på en cafe på Torvet, vækker det morsomme og dejlige minder. Det var her, i forbindelse med kommunalvalget på valgaftenen i 2001, at jeg sammen med daværende amtsborgmester og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), var gæstebartender på JFK”, siger det 26-årige folketingsmedlem Sofie Løhde med et stort smil. “Jeg er her for støtte Hans Christian Nordahl i hans bestræbelser på at blive et af Venstres medlemmer i det kommende byråd. Jeg har kendt H. C. i mange år, lige fra tiden hvor vi sammen var medlem af VU, Venstres Ungdom. Det er vigtig at komme ud blandt folk for at synliggøre kandidaterne. Ellers er Facebook også et godt middel af bruge i valgkampen”, siger Sofie Løhde. Løhde og Nordahl fik da også et godt tip af en vælger der foreslog, at man satte en borgerpostkasse op på Torvet, så folk med meddelelser til rådhuset ikke behøvede at gå så langt, men bare kunne droppe deres meddelelserne til kommunen der.

Comments are off for this post

Børn får stress af dårlig pasning

Læs denne artikel fra Berlingske, der forklarer hvorfor vi skal have bedre normeringer:

http://www.berlingske.dk/kommunalvalg-2009/boern-faar-stress-af-pasning

 

Der er alt for få voksne til at passe børnene i landets børnehaver, mener et politisk flertal. De lave normeringer truer børnenes helbred.

Af Nikolaj Rytgaard
Fredag den 6. november 2009, 21:44

I en lang række af landets børnehaver er der nu så få pædagoger ansat, at det direkte truer børnenes sundhed. En rundspørge til 37 kommuner, som Berlingske Research har foretaget, viser, at det er normalt, at der blot er én voksen til at passe otte børn. Værst ser det ud i Ringsted, hvor hver pædagog dagligt har ansvaret for op til 12 børn.
Flere internationale forskningsresultater viser, at børn i institutioner med få pædagoger har et forhøjet indhold af stresshormonet kortisol i kroppen, og desuden kan de lave normeringer nedsætte børnenes indlæringsevne og gøre børnene mere aggressive.
»Syv til otte børn pr. pædagog begynder at skabe virkelige problemer for børnene,« fastslår seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Mogens Nygaard Christoffersen.
Tallene får nu et politisk flertal til at foreslå nationale minimumsstandarder for, hvor mange børn der må være pr. voksen i institutionerne. Kommunalordfører Hans Kristian Skibby (DF) fastslår direkte, at »12 børn pr. pædagog slet ikke burde lade sig gøre«.
»Jeg er bekymret, når nogle kommuner har så dårlig normering. Så kan man diskutere, hvordan man kan gøre det bedre. Én mulighed er minimumskrav til kommunerne,« siger Hans Kristian Skibby.
S-kommunalordfører Rasmus Prehn kræver, at der maksimalt må være seks børn pr. pædagog i børnehaver. Ingen af de 37 kommuner kan i dag leve op til det krav.

Comments are off for this post