Om mig
Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg kan bidrage til at gøre det endnu bedre.
Uddannelse og erhverv
Jeg uddannet cand. scient. pol. med speciale i at kombinere effektivitet og demokrati i kommunerne. Jeg har et indgående kendskab til den kommunale forvaltning og det politiske system.
Jeg har desuden arbejdet som økonomifuldmægtig, og har derfor gode forudsætninger for at være med til at genskabe kommunens økonomi.
Endelig har jeg arbejdet på Christiansborg og beskæftiget mig indgående med politik og ved hvordan man opnår resultater gennem hårdt arbejde og bredt samarbejde.
Nu arbejder jeg som udbudskonsulent i en nordsjællandsk kommune.
Familie og baggrund
Jeg bor i Hillerød sammen med Jette og vores to børn Alexander på 4 år og Kaisa på 1 år. Som far til to små børn kender jeg udmærket til konsekvenserne af besparelserne på børnepasningsområdet. Det giver ikke mening, at Hillerød kommune sparer så massivt på børnene.
Jeg er første akademiker i min familie og er vokset op hos min mor, der var alene med mig. Jeg er udemærket godt klar over, at god børnepasning og gode folkeskoler er vigtige for at alle kan få lige muligheder.
Motivation
Min vision er, at investere massivt i børnene gennem bedre børnepasning, der udvikler og beriger børnene og bedre skoler, der giver eleverne de bedste kundskaber og den gode start på livet. Desuden er det essentielt at få orden i økonomien, gennem at styre med en fast hånd, bruge pengene med fornuft, bruge nye innovative løsninger, der gør at pengene rækker længere.
Jeg har kompetencerne til at gøre en forskel i byrådet.